keyboard_arrow_down

Bambusmelamin

Som fødevarekontaktmateriale 

Salgsstop af bambusmelamin

I oktober 2020 har fødevarestyrelsen, på baggrund af Europa-Kommissionens forordning, krævet et salgsstop af bambusmelamin.

Bambusmelamin er et kombinationsmateriale, hvor bambus anvendes som tilsætningsstof i plast. Hidtil har bambus ikke været kategoriseret af EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, men er nu blevet defineret som en planteart, fremfor f.eks. træ eller græs. Da plantearter ikke er godkendt, som tilsætning i plast til fødevarebrug, har kommissionen officielt meldt ud, at bambusmelamin er ulovligt.

Mængden af skadelige stoffer, der frigives ved brug af bambusmelamin under specifikke forhold, såsom varme fødevarer, kan potentielt være højere end den tilladte. Fødevarestyrelsen har ikke fastlagt, at dette udgør en sundhedsrisiko, hvorfor materialet ikke tilbagekaldes. Ændres deres udmelding, vil vi naturligvis forholde os til det.

Vores produkter

Vi er altid i tæt dialog med myndighederne og følger deres anbefalinger og krav - også med bambusmelamin.

Al Bambusmelamin er testet i forhold til EU-forordningen No. 10/2011 og dennes lovændringer, og dermed Article 3 of European Regulation no. 1935/2004 hos SGS – som tester for at grænseværdierne for migration af plastik, tungmetaller, formaldehyd & melamin er under de tilladte værdier.

Al import af bambusmelamin er blevet forhåndsoplyst til de danske myndigheder.

Vores salg af bambusmelamin er stoppet, men vi har selvfølgelig mange andre skønne stel, som kan sprede glæde på dit spisebord.

Se alle de smukke stel

keyboard_arrow_up