Visionen for en bedre fremtid er et bredt og fælles anliggende. Sammen med vores familie af partnere og kunder støtter vi op om endnu en god sag - UNICEF - for alle verdens børn.
"Jeg ønsker at omgive mig med designs, der har betydning og værdi for mig. Når jeg kan vælge designs, der støtter velgørenhed, fuldendes denne følelse af værdi. Det betyder noget at hjælpe andre."
Hverdagens Designer
Samarbejde med UNICEF
Hos Bloomingville ønsker vi, at alle børn i verden trives. I samarbejde med UNICEF arbejder vi på et mere sikkert miljø og en mere bæredygtig fremtid for verdens børn. Alle har et ansvar – for verden nu og for alle fremtidige generationer.
Bloomingville har designet dukkerne Hella og Stella, som en del af AW21 kollektionen. Dukkerne er designet i nøje udvalgte farver og med henblik på at støtte en god sag, samtidig med at være brugbare og værdifulde for børnene. For hvert solgt Hella & Stella sæt, donerer Bloomingville et beløb til støtte for UNICEF.
Læs mere om samarbejdet HER
Hella & Stella
Det unikke dukkesæt er designet specielt til samarbejdet med UNICEF. Hella og Stella dukkesættet er en hyldest til støtte for verdens børn, med ønsket om at sætte fokus på UNICEFs store arbejde verden over og deres initiativer, for at sikre de grundlæggende rettigheder og behov for hvert barn. For hvert solgt Hella & Stella sæt, donerer Bloomingville 3 euro til støtte for UNICEF.
Hella & Stella
Hella og Stella er en del af Bloomingvilles populære MINI kollektion. De søde dukker bliver barnets bedste venner. De er sjove at lege med og nemme at have med sig på ture, på ferier og når barnet skal puttes om aftenen. Leveres i en fin gaveæske og er en perfekt gaveidé. En gave med det allerbedste budskab, som enhver modtager med garanti vil sætte pris på. En lille gave med stor værdi.
Vendbare kjoler
Det søde dukkesæt har en sød detalje, som børnene vil elske. De små kjoler er vendbare, så dukkerne kan skifte påklædning efter barnets ønske. Slip kreativiteten løs og leg med forskellige farver og mønstre. Vi spår mange gode timers leg i selskab med de små påklædningsdukker, Hella og Stella.
Venskab
Tanken bag Hella og Stella er venskab på tværs af kultur og sammenhold på trods af forskelligheder. Hella og Stella er symbol på venskab og på gode oplevelser sammen. Dukkeparret vil flytte ind på mange børneværelser og komme med på mange eventyr sammen med barnet. De kan skabe tryghed for barnet, når de får lov at komme med barnet rundt, f.eks. på besøg hos familie og venner eller på den første cykeltur. Tryghed og venskab burde være en selvfølge for alle verdens børn.
Se flere idéer til børneværelset HER
BLOOMINGVILLE MINI
Yuliya Legetøj, Legemad, Rød, FSC®100%, Lotus
82046522
H10xW6 cm, Set of 11
Vejl. udsalgspris329,00 DKK
BLOOMINGVILLE MINI
82051081
D11,5xH6,5 cm, Set of 3
Vejl. udsalgspris169,00 DKK
Strikkeopskrift til dig
Vi elsker at inspirere dig...
Vi har i samarbejde med Maja Sandfeld, der er bag Instagram profilen @majacreated, udviklet en strikkeopskrift, som giver mulighed for at udvide Hella og Stellas garderobe yderligere. Mon ikke de fleste har en kreativ bekendt, som kan hjælpe med at skabe små unikke kjoler med striber, prikker eller andre detaljer - helt efter barnets ønske. Vi ser en bæredygtig tankegang i at anvende restegarn til at skabe små kjoler. Opskriften kan downloades her. God fornøjelse.
Støtter alle verdens børn
Med et erhvervsmedlemsskab hos UNICEF har Bloomingville også her taget et ansvar for at støtte op om initiativer, der kan forbedre verden. Med målet om at bidrage til velgørenhed, er vi stolte af at indgå dette samarbejde med UNICEF, hvor vi donerer 3 euro, for hvert Hella & Stella sæt, der bliver solgt.
UNICEF arbejder for alle verdens børn og med FN’s børnekonvention i ryggen, kæmper de for at sikre helt basale rettigheder for børn. ’Det handler ikke kun om husly, tryghed og omsorg, men også om at blive behandlet som individer med rettigheder’, udtaler UNICEF.
UNICEFs mål er at hjælpe alle børn, alle steder, altid. Også de børn, der er sværest at nå. UNICEFs holding er, at hvis et barn bliver ramt af modgang, kan et lille skub i den rigtige retning få en helt afgørende betydning. Det er vi stolte af at bidrage til.
Hos Bloomingville støtter vi FN’s bæredygtige udviklingsmål. Vi er dedikerede og tager ansvar for at skabe en bedre og lysere fremtid for alle, men i dette samarbejde særligt børnene. Et samarbejde med UNICEF har stor betydning for os, da visionen for en bedre fremtid for alle i verden er et fælles anliggende. Vi ønsker at støtte op om forandringer i hverdagen mod en bedre verden.
Læs mere om vores tiltag for en mere bæredygtig verden HER
Bliv en del af Bloomingville familien
Vi er altid på udkig efter nye samarbejdspartnere – forhandlere med sans for nordisk boliginteriør og design – som ønsker at blive en del af vores Bloomingville familie.
Vores partnere er brandambassadører og findes i mange forskellige typer og størrelser, fra fysiske og online, til veletablerede og nyåbnede. De har alle det til fælles, at de brænder for at skabe glade forandringer i hjemmet.
Instagram API token missing or broken